“Bare fem minutter mere!” lyder ofte som en gåde for et lille barn. Fem minutter kan man ikke holde fast i, se eller lægge i en kurv. Alligevel kan du netop bruge sådanne små øjeblikke til langsomt at gøre tiden mere genkendelig. I denne guide kan du læse, hvordan du gennem leg kan introducere dit barn til tid og klokken uden at gøre det til undervisning.
For mange børn er det endnu ikke målet at kunne klokken i småbarnsårene. De kan dog langsomt blive fortrolige med ord som senere, først, bagefter, morgen og aften og med faste tidspunkter i løbet af dagen. Sådan bliver dit barn trin for trin fortroligt med tidsord og rækkefølgen af hverdagens begivenheder.
Hvornår kan små børn lære klokken?
Konkrete begivenheder er ofte lettere for små børn at forstå end timer og minutter. De oplever ikke en del af dagen som en række timer, men som velkendte begivenheder: spise morgenmad, gå udenfor, lege, spise aftensmad, tage nattøj på. Derfor kan du først knytte tid til genkendelige rutiner, før du introducerer tal og klokkeslæt.
Nogle små børn genkender allerede et par tal eller peger nysgerrigt på viserne. Andre børn interesserer sig endnu ikke ret meget for dem. Begge dele er helt fint. Hold især øje med dit barns signaler. Spørger barnet ofte, hvornår nogen kommer hjem, hvornår det er tid til en historie, eller hvorfor viserne bevæger sig? Så har du et godt udgangspunkt.
Du behøver endnu ikke forvente, at et lille barn forstår forskellen på timer og minutter. Indtil videre er det nok at lære klokken og genkendelige tidspunkter at kende.
Begynd med tid, som dit barn kan opleve
For et lille barn er ‘efter din lur skal vi spise frugt’ ofte mere konkret end ‘klokken halv tre skal vi spise frugt’. Brug derfor faste tidspunkter som holdepunkter. Sæt ord på, hvad der sker, og i hvilken rækkefølge: først sko på, så ud. Efter badet skal vi læse en bog.
Gentag ord, der handler om tid, i almindelige samtaler. Tænk på i dag, i morgen, senere, først, bagefter, morgen og aften. Hold det konkret. For et lille barn er i morgen endnu ikke et felt i en kalender, men det bliver lettere at forstå, når du siger: ‘I morgen efter morgenmaden skal vi hjem til bedstemor.’
En enkel dagsrytme med tegninger kan være en hjælp. Hæng for eksempel billeder op af at stå op, tage tøj på, spise, lege og sove. Lad dit barn pege på eller vende et kort, så snart en aktivitet er slut. På den måde bliver dagens rækkefølge synlig, uden at du behøver forklare tal.
Lær små børn klokken med et rigtigt og tydeligt ur
Et analogt ur med store tal og tydelige visere er ofte en god første introduktion. Når I sammen ser på viserne, der bevæger sig, opdager dit barn, at de igen og igen kommer forbi de samme steder. Vælg helst et enkelt design uden mange ekstra billeder, så dit barn kan se, hvad det handler om.
Begynd ikke med alle timer på én gang. Vælg ét genkendeligt tidspunkt, for eksempel spisetid. I kan se på uret sammen på et fast tidspunkt: ‘Se, den store viser står øverst. Vi skal snart spise.’ Dit barn behøver endnu ikke huske, hvilket klokkeslæt det svarer til.
Gør det gerne til en leg. Spørg: ‘Hvor er den store viser?’ eller ‘Skal vi se, om den næsten er øverst?’ Lad dit barn selv dreje viserne på et legetøjsur. Så kan barnet gennem leg opdage, at viserne bevæger sig og kan stå på forskellige måder.
Hold forklaringen enkel
Det kan være fristende straks at forklare, hvad kvart over, ti minutter i eller fem minutter betyder. For et lille barn er det ofte for meget på én gang. Hold dig først til nogle få faste tidspunkter og enkle placeringer af viserne. Når dit barn synes, det er sjovt, kan du gennem leg tilføje ord som ‘næsten’ og ‘lidt endnu’.
En digital tidsangivelse kan også blive genkendelig senere, for eksempel når dit barn ser ‘07:00’ hver morgen ved morgenmaden. Men enkeltstående tal fortæller endnu ikke meget uden sammenhæng. Knyt dem derfor til det, der sker på det tidspunkt.
Øv jer i hverdagens rutiner
At lære klokken behøver ikke foregå ved bordet med et opgaveark. Netop hverdagen giver mange muligheder for at bruge tidsord. Når I skal af sted, kan I se på uret sammen. Under madlavningen kan dit barn hjælpe med at starte et minutur. Ved oprydning kan en kort sang eller et timeglas markere en tydelig begyndelse og slutning.
Et vækkeur eller en søvntræner med et genkendeligt symbol kan også blive en del af en rolig morgen- eller aftenrutine. Et sådant hjælpemiddel er ikke det samme som at kunne klokken, men det kan hjælpe et lille barn med at genkende et tidspunkt på dagen: Nu er det tid til at stå op, nu begynder putteritualet. Hvilken tilgang der passer, varierer fra familie til familie og fra barn til barn.
Gør ventetiden synlig
At lære at vente er svært, når tiden stadig er usynlig. Sig ikke kun ‘vi skal af sted lige om lidt’, men giv dit barn noget, det kan følge. Et timeglas til tandbørstning, en timer til én sidste legerunde eller tre sange, før I skal gå, kan gøre overgangen mere forudsigelig.
Vær opmærksom på varigheden. Vælg i begyndelsen et kort og overskueligt tidsrum, der passer til dit barn. Et synligt lille timeglas eller en kort sang kan hjælpe. Hvis dit barn bliver frustreret, er det helt i orden at slippe øvelsen. Ro i rutinen er vigtigere end at ramme tiden præcist.
Lege, der gør tid forståelig
Leg giver tiden ord, bevægelse og betydning. Det behøver ikke være kompliceret. Læg for eksempel tre tegninger frem: vågne, spise frokost og gå i seng. Spørg dit barn, hvad der kommer først, og hvad der kommer bagefter. Når det går godt, kan du tilføje et kort med en eftermiddagsaktivitet.
Du kan også lave et papirur med to solide visere. Giv den store viser sin egen farve, og lad dit barn dreje den opad, når det er tid til en velkendt aktivitet. Leg derefter, at et tøjdyr skal spise morgenmad, i dagtilbud eller læse en bog. Når uret bliver knyttet til en historie, bliver det en del af en genkendelig situation.
Du kan også bruge musik som et genkendeligt tidssignal. Syng den samme korte sang, hver gang I vasker hænder eller rydder op. Ikke fordi en sang skal vare et bestemt tidsrum, men fordi gentagelse gør en aktivitet genkendelig. For et lille barn kan det allerede give en første fornemmelse af begyndelse, midte og slutning.
Brug ikke en øvelse som en test. Spørgsmål som ‘Ved du det stadig ikke?’ fjerner hurtigt glæden. Sig hellere: ‘Skal vi kigge sammen?’ eller ‘Viseren er allerede kommet lidt længere.’ Så er fokus på at opdage sammen i stedet for på det rigtige svar.
Typiske faldgruber, når små børn lærer klokken
En typisk faldgrube er at ville forklare for meget på én gang. Når tal, minutter, dele af dagen og ugedage bliver introduceret samtidig, kan tid blive endnu mere forvirrende.
Skiftende aftaler gør det også sværere. Hvis ‘efter denne sang’ den ene gang virkelig betyder efter én sang og den næste gang efter fire, mister et tidssignal sin betydning. En familiedag går naturligvis ikke altid efter planen. Sæt gerne ord på det: ‘I dag tager det lidt længere tid, fordi vi først skal vente.’ Så er det stadig tydeligt, hvorfor aftalen er anderledes denne gang.
Endelig behøver ikke alle børn at blive begejstrede for et ur. Nogle små børn lærer hellere gennem et ritual, en historie eller en timer. Følg den form, der passer bedst til jeres dag på det pågældende tidspunkt.
Fra genkendelse til selv at prøve
Når dit barn begynder at genkende faste tidspunkter, kan du tilføje små valg. ‘Vil du selv se, om det er tid til at tage jakken på?’ eller ‘Hvor står viseren, når vi skal spise?’ Giv dit barn tid nok til at kigge og reagere, også selv om svaret ikke kommer med det samme.
Senere kan du knytte et klokkeslæt til en begivenhed, for eksempel at klokken otte er morgenmadstid, eller at klokken syv er tid til en bog. Ikke alle familier følger de samme tider, og det behøver de heller ikke. Det vigtigste er genkendelse og gentagelse inden for jeres egen rytme.
At kunne klokken behøver endnu ikke være et mål i sig selv i småbarnsårene. Ved at se på et ur sammen, bruge tidsord og gøre faste tidspunkter genkendelige kan dit barn i ro og mag lære tiden at kende. Følg især dit barns interesse og tempo.
