Teen er stadig varm, dit lille barn bygger koncentreret med klodser, og du overvejer, om du kan blive siddende lidt endnu. At lære et lille barn at lege selvstændigt begynder ofte netop i sådan nogle små øjeblikke. Ikke med en times leg alene, men med nogle få minutter, hvor dit barn opdager: Jeg kan selv vælge noget, prøve og begynde forfra.
Selvstændig leg betyder ikke, at dit barn ikke har brug for dig. Du kan blive i nærheden, mens barnet får plads til selv at vælge, prøve og lege. Nogle småbørn fordyber sig i legen i et stykke tid, mens andre hurtigt søger kontakt igen. Hvor længe et barn leger selvstændigt, kan variere fra barn til barn og fra øjeblik til øjeblik. Med en rolig opbygning, et overskueligt legeområde og realistiske forventninger kan I øve selvstændig leg trin for trin.
Hvad er selvstændig leg for et lille barn?
Ved selvstændig leg vælger dit barn selv, hvad det vil lave, og er beskæftiget i et stykke tid, uden at du behøver at styre legen. Du er dog i nærheden og tilgængelig. Tænk på et lille barn, der kører legetøjsbiler på en hjemmelavet vej, putter dukker under et tæppe eller sorterer klodser efter farve.
Det handler altså ikke om bevidst at lade barnet være alene eller om at skabe ro for enhver pris. Dit barn kan stadig søge kontakt undervejs, for eksempel for at få en reaktion eller hjælp, når noget ikke lykkes. Nogle gange leger I sammen, nogle gange kigger barnet med, mens du rydder af bordet, og andre gange opstår der spontant en helt egen leg på gulvet.
Varigheden kan variere alt efter barn, tidspunkt og omgivelser. Den ene gang er dit barn optaget i længere tid, mens det en anden gang hurtigere får brug for kontakt. Undgå derfor at sammenligne dit barn med fortællinger om andre børn, der tilsyneladende uden problemer leger alene i tre kvarter.
Byg den selvstændige leg roligt op
Du behøver ikke straks at skabe stor afstand. Du kan for eksempel sidde ved bordet med en bog, mens dit barn leger på et legetæppe. På den måde er du tilgængelig uden hele tiden at deltage.
Fortæl kort, hvad du skal lave: “Jeg tømmer opvaskemaskinen, og imens kan du lege med dit tog. Jeg er lige her.” Hold, hvad du lover. Hvis du siger, at du bliver i nærheden, så prøv ikke at gå ubemærket ovenpå. Så ved dit barn, hvor du er, og hvad du laver.
Reagér heller ikke for hurtigt på hvert lille øjeblik. Når et tårn vælter, kan du for eksempel vente lidt, før du hjælper. Måske samler dit barn selv klodserne op igen. Du kan vente og sætte ord på det, du ser: “Dit tårn væltede. Du kigger lige på, hvordan du vil fortsætte.” Hvis frustrationen ser ud til at vokse, kan du selvfølgelig støtte uden straks at overtage.
Byg det op i små bidder
Vælg et roligt tidspunkt, hvor der ikke straks skal ske noget andet. Bliv først i det samme rum, mens du laver noget for dig selv. Hvis det fungerer godt, kan du gentage det på andre tidspunkter og se, hvad der passer til dit barn.
Et genkendeligt legetidspunkt, for eksempel efter morgenmaden eller mens du begynder at lave mad, kan være praktisk. En fast tidsplan er ikke nødvendig. Læg især mærke til, hvor længe dit barn selv bliver optaget, og hvornår det søger kontakt igen.
Et indbydende legeområde gør det lettere at vælge
Du behøver ikke stille alt legetøjet frem på én gang. Du kan placere nogle velkendte ting inden for rækkevidde, så dit barn nemt kan se og tage det, det gerne vil lege med. Læs også mere om, hvor meget legetøj et lille barn har brug for.
Stil en lav kurv eller reol frem, som barnet selv kan nå. Læg for eksempel et sæt træklodser, nogle dyrefigurer og et enkelt puslespil klar. Du kan også skifte legetøjet ud en gang imellem, hvis du bemærker, at bestemte ting sjældent bliver brugt.
Materialer uden et fast resultat giver plads til barnets egne idéer. Et stykke stof kan blive til en kappe, et picnictæppe eller en seng til et tøjdyr. Klodser bliver til et hus, en bro eller en kage. Trælegetøj, enkle musikinstrumenter og et aktivitetsbræt kan være gode valg, så længe de passer til det, dit barn kan lide og allerede kan bruge.
Se også på de praktiske forhold i rummet. Et tæppe afgrænser legeområdet på en rolig måde. Et lavt bord kan egne sig til at tegne eller lege med modellervoks. Vær også opmærksom på sikkerheden, når du indretter området. Følg legetøjets aldersangivelser og advarsler, og hold små dele uden for rækkevidde, hvis de ikke passer til barnets alder. Selvstændig leg kræver et sted, som barnet så vidt muligt selv kan bruge, uden at du hele tiden skal gribe ind.
Færre anvisninger, mere plads til egne idéer
Som forælder får du måske lyst til at hjælpe: “Lav en garage her” eller “Den passer der.” Det er forståeligt, især når du gerne vil nyde legen sammen med barnet. Men i selvstændig leg behøver der ikke være et mål.
Du kan sætte ord på det, du ser, uden straks at komme med en løsning. “Du har samlet alle dyrene” eller “Den tromme laver en høj lyd” viser, at du er opmærksom, uden at bestemme retningen. Et spørgsmål som “Hvad mon der kan ske nu?” kan være sjovt, men et lille barn behøver ikke altid at svare.
Når dit barn siger: “Jeg ved ikke, hvad jeg vil,” behøver du ikke altid straks at tilbyde nyt legetøj. Vent først lidt og se, om barnet selv vælger noget. Hvis dit barn bliver ved med at lede, kan du give to konkrete valgmuligheder: “Vil du lege med klodserne eller dukken?” Det er mere overskueligt end at åbne et helt skab.
Når dit barn hele tiden vil have dig med
Nogle børn vil helst lege sammen med andre. Det behøver ikke at være et problem. Så kan du bygge den selvstændige leg op i endnu mindre trin.
Begynd med en kort fælles start. Byg sammen en vej til bilerne, stil to kopper frem til tøjdyrene, eller syng en sang, mens I spiller på et musikinstrument af træ. Sig derefter roligt: “Nu sætter jeg mig lige ved siden af dig. Du kan lege videre, og jeg kigger med.”
Du kan også vælge en opgave i nærheden. Fold vasketøj på gulvet, mens dit barn lægger sokker i en kurv, eller lad barnet “tørre” et bord af med en klud, mens du laver mad. Det er ikke helt selvstændig leg, men barnet har sin egen aktivitet, mens du er i nærheden.
Giv opmærksomhed, før du skal lave noget andet
Et fælles legetidspunkt kan være rart, før du begynder på en anden opgave. Læg for eksempel telefonen væk, følg dit barns leg et øjeblik, og sæt ord på det, der sker. Bagefter kan du fortælle, at du skal lave noget andet. Der er ingen garanti for, at barnet derefter leger selvstændigt i længere tid, men overgangen kan føles rarere for nogle børn.
Selvstændig leg og skærmtid er forskellige situationer
En film kan nogle gange være praktisk, for eksempel når du skal ringe eller lave mad. Skærmtid er dog noget andet end selvstændig fri leg. Under fri leg vælger dit barn selv, hvad det vil gøre med de materialer, der er til rådighed.
Du behøver ikke at se sort-hvidt på skærmtid for at skabe plads til leg. Hvis du vil give mulighed for fri leg, kan du først stille nogle velkendte legematerialer frem og se, om dit barn går i gang med dem.
Gør det overkommeligt for jeres familie
Selvstændig leg behøver ikke at blive et projekt, der skal udføres perfekt. Måske fungerer formiddagen godt hjemme hos jer, mens eftermiddagen er et tidspunkt til at putte, lave mad sammen eller læse en bog. Måske leger dit barn kun selvstændigt, når du er i det samme rum. Selv når du bliver i rummet, kan barnet være selvstændigt optaget af sin egen leg.
Læg mærke til, hvad der begejstrer dit barn. Er det musik, sortering, byggeri, omsorg for tøjdyr eller bevægelse? Tag udgangspunkt i det, barnet kan lide, uden at du behøver at tilbyde nyt legetøj eller en ny aktivitet hver dag.
Selvstændig leg behøver ikke at vare længe eller se ens ud hver dag. Se især på, hvad der passer til dit barn og jeres dagsrytme. Ved at give plads til selv at vælge og prøve, samtidig med at du er tilgængelig, når der er brug for dig, kan du roligt gøre selvstændig leg til en del af dagen.
